×

Advarselsmeddelelse

  • Begivenheden har allerede fundet sted.
Torsdag d. 14. november 2019, kl. 17:00

Er jorden flad?

Sanser og fornuft tages i brug, når Jyderup Kirke indbyder til spaghettigudstjeneste torsdag den 14. november kl. 17.00 med efterfølgende gratis spisning i sognegården. Kan man stole på sine sanser? Jorden er jo flad som en pandekage bortset fra et par bakker eller hvad? Går mennesker virkelig sidelæns længere sydpå?

Tro og viden går hånd i hånd, ifølge sognepræst Lars Ulrik Jensen. ”Skolebørn verden over strejker for klimaet, fordi de vil have os til at passe på den runde jord,” siger han. ”Den holdning bygger på både tro og viden. Viden om konsekvenserne og tro på, at livet er værd at værne om.” 

”Arrangementet slutter omkring kl. 18.30, så børnene kan nå at få godnathistorie derhjemme ovenpå en gudstjeneste, der sætter fokus på, at jorden er en gave fra Gud,” forklarer sognepræsten.

Undervejs i den korte gudstjeneste vil der være stationer, hvor børnene får mulighed for at bruge både sanser og fornuft, samt sætte ord glæden og taknemmeligheden over at kunne gå rundt på den runde jord.

Det er Jyderup Menighedsråd, der sammen med præsten står bag arrangementet.

En spaghettigudstjeneste er en gudstjeneste i børnehøjde, hvor alle er velkomne - store som små, forældre, bedsteforældre,venner og naboer. Det er hyggeligt og afslappet. Vi synger, hører en historie og får af vide af Gud kan lide os. Bagefter spiser vi sammen i Sognegården. Det er gratis, og man skal ikke melde sig til, men endelig bare komme og være med.

Medvirkende
Lars Ulrik Jensen
Sted
Jyderup Kirke, Ny Kirkevej 11, 4450 Jyderup, Danmark